Fantastisk stemning til åbent hus på Egedal gymnasium

Tirsdag aften var der åbent hus på Egedal gymnasium og HF. Skolens elever, lærere og ansatte stod klar til at tage imod de mange kommende elever og deres forældre der havde lagt vejen forbi for at se hvad EG kan byde på.
I alle hjørner af skolen var der aktiviteter, videnskabelige forsøg, konkurrencer og hyggesnak  mens de mange besøgende fik en rundtur på skolen. Vi håber alle havde en rigtig god oplevelse og kunne mærke den fede stemning, der er på EG.