Brobygning

Åbent hus

Hvert år i januar holder vi Åbent hus for alle interesserede unge og deres forældre. Her præsenteres du for skolen og vores uddannelser – og får samtidig muligheden for at opleve stemningen og fællesskabet på EG.

Åbent hus 2022 er tirsdag d. 18. januar. Tilmelding ikke nødvendig. Se mere info under Nyheder

Brobygning og introkurser 

I løbet af et skoleår har vi forskellige slags skolebesøg, hvor vi vil give dig nogle faglige og sociale indtryk af vores to uddannelser: STX og HF. Du kan deltage i:

  • Brobygning for 10. klasser (efterår)
  • 1 dags introkurser for 8. klasser (forår)

Tilmelding til brobygning og introkurser sker gennem UU-vejledningen.

Vi orienterer om gymnasiets opbygning, de forskellige studieretninger og HF og det faglige indhold. Du kommer desuden på besøg i et par klasser, så du får et indtryk af det faglige niveau. Du får også mulighed for at tale med nuværende elever: her kan du spørge om deres erfaringer med overgangen mellem folkeskole og gymnasium, om lektielæsning, fester m.m.

 

1-dags besøgsdage for 9. og 10. kl-elever 

Kunne du tænke dig at være elev for en enkelt dag og smage på hvad det vil sige at være elev på vores skole, så skal du tilmelde dig vores 1. dags besøg.

Du vil blive modtaget af en vores studievejledere, som vil starte med at introducere dig til skolen, STX, HF, de fag og studieretninger vi udbyder. De næste 2 moduler vil du følge en elev, deltage i undervisningen og få mulighed for at spørge ind til, hvad det vil sige at være elev på Egedal Gymnasium & HF. Vi slutter dagen af med en kort evaluering.

Vedr. Besøgsdage på Egedal Gymnasium og HF

Pga. restriktioner er vi nødt til at ændre besøgsdagene på gymnasiet til nogle korte besøg på 1 times varighed. Vi tilbyder besøg den 14/1, 21/1 og 7/2 – alle dage fra kl. 10.00-11.00. Alle elever der deltager, skal bære maske under hele besøget.

Besøgsdagene kommer til at foregå således: 

 

10: 00: I mødes med Helle og Susan, som er jeres værter denne dag, ved indgangen til skolen. I må gerne gå indenfor men husk maske.

10.00- 10.15: Helle og Susan viser jer rundt på skolen

10.15- 10.45: Vi mødes med 2 elever fra skolens elevambassadørkorps, som vil fortælle om deres hverdag på Egedal gymnasium og HF og besvare alle de spørgsmål I måtte have til det at gå på gymnasium eller HF på EG.

10.45-11.00: Vi slutter af med varm kakao og kage

 

Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig en af de 3 datoer så skynd dig at melde dig til.

Hvis du synes det lyder spændende, skal du sende en mail til Anne Diedrichsen på ad@egegym.dk, hvor du tilmelder dig ved at sende nedenstående oplysninger:

Dato for besøgsdag, navn, adresse, telefon nr., grundskole og om du er interesseret i HF eller STX – naturvidenskab, samfundsvidenskab eller humaniora.

Du vil modtage en bekræftelse, når vi har modtaget din tilmelding.

 

Faglige workshops:

Er du lærer i udskolingen og har du lyst til at tage din klasse med til et fagligt oplæg på Egedal Gymnasium & HF, så læs vores folder med workshops, du kan tilmelde dig herunder:

Klik her for faglige workshops for 8. og 9. klasse