FASTHOLDELSESSTRATEGI

Egedal Gymnasium & HF ønsker at motivere alle elever til at gennemføre deres uddannelse. Fastholdelse er en dynamisk proces i samarbejdet mellem elev, lærere, studievejledning og ledelse omkring undervisning og skolekultur.

Skolen fokuserer på at fastholde elever på følgende områder for at motivere og engagere den enkelte elev.

  • Den gode skolekultur, der giver den enkelte elev det bedst mulige udbytte
  • Det gode undervisningsmiljø med udfordrende og motiverende undervisning
  • Klasseteam og faglæreres fokus på undervisning og trivsel
  • Den enkelte elevs fokus på egen indsats for en udbytterig undervisning
  • Elevens kendskab til regler for fysisk fravær og skriftlige afleveringer

Områderne afspejler, at både eleven og skolen er aktører i arbejdet med at fastholde den enkelte i uddannelsen.

Studievejledning, klasseteam og ledelse er centrale aktører på skolen. De sikrer, at dialog og støtte indgår i det daglige arbejde.

Skolens politik for fysisk fravær skal medvirke til at fastholde den enkelte elev, og derfor forventer skolen, at alle møder til alle moduler. Hvis det ikke sker i tilstrækkeligt omfang træder skolens studie- og ordensregler i kraft. Skolens politik for skriftlige forsømmelser forudsætter, at alle elever afleverer alle opgaver til tiden. Hvis det ikke sker, kan læreren sætte eleven til at skrive i undervisningen eller i skriveboden.

Skolens fokus på fastholdelse afspejler, at langt de fleste elever trives og gennemfører den ønskede uddannelse. Men også at de følgende indsatsområder medvirker til at fastholde elever i uddannelsen.

Indsatsområder for fastholdelse

  1. Overgangen – fra grundskole til ungdomsuddannelse
  2. Fravær og forsømmelser
  3. Motiverende undervisning
  4. Faglige og sociale tilbud
  5. Skolemiljø

1. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Overgangen er for de fleste præget af lyst til at skifte skolemiljø, men også af en vis usikkerhed om valg af uddannelse og ungdomsuddannelsernes skolemiljø.

For enkelte er det svært at falde til. Grundene er ofte usikkerhed om studievaner, krav og forventninger i ungdomsuddannelserne.

Ambitionen for skolen er derfor at sikre elever en så god overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, at frafaldet bliver så lille som muligt.

Indsatser:

  1. Tidligt kendskab til uddannelsen, bl.a gennem introduktionskurser for 8. klasser og brobygning for 10. klasser og studievejlederes besøg på grundskolerne.
  2. God sammenhæng mellem grundskole og gymnasium, bl.a. ved gode uddannelsesplaner og dialog mellem lærere og ledelser i grundskolerne og ungdomsuddannelserne
  3. Tæt samarbejde med UU-centre, bl.a. ved en god dialog mellem UU-vejledere, lærere i grundskolen og vejledere på ungdomsuddannelserne
  4. Godt begyndt – Introduktion til gymnasiet, bl.a. ved at afstemme forventninger til roller, regler og undervisning, forældreinddragelse, introforløb, klasserumskultur og studieteknik

2. Fravær og forsømmelser

Basis for et godt udbytte af uddannelsen er, at den enkelte elev deltager i undervisningen og at fraværet er så lille som muligt. Sygdom betyder dog, at elever er fraværende i perioder. Fravær kan derfor være en indikator for, om eleven er frafaldstruet. De skriftlige forsømmelser indgår som et særskilt krav og kan være en yderligere indikator for, om en elev er frafaldstruet.

Skolens indsats omkring fysisk fravær og skriftlige forsømmelser er en kombination af sanktioner og motiverende støtte. Bag denne indsats ligger en dialog om elevens planer – er eleven f.eks. i den rigtige uddannelse eller vil det være klogt med et omvalg?

Indsatser:

  1. Ledelsens fokus på fravær. Skolens politik for fysisk og skriftligt fravær er klar for eleverne, og elevers fravær følges tæt af lærere, studievejledere og ledelse.
  2. Fraværsregistrering. Registrering er ensartet og retvisende, elever kan skrive årsager ved sygemelding, elevers fravær behandles jævnligt af ledelsen og skriftligt fravær medfører et pålæg om at skrive i skriveboden.
  3. Studie- og ordensregler. Tydelige procedurer for håndtering af fysisk og skriftligt fravær og afholdelse af jævnlige møder for at behandle fravær.
  4. Opfølgning på fravær. Samtaler med studievejledere, aftaler om deltagelse i lektiecafé, tilbud om træning i gode studievaner – og sanktioner, der spænder fra kortvarige bortvisninger over pålæg om fuld eksamen til bortvisning fra skolen.

I alle tiltag er den personlige kontakt mellem eleven, klasseteam, studievejledning og ledelse bærende for sanktionernes mulige succes for at fastholde eleven. I hf er der faste samtaler med tutorer, og i stx faste samtaler med klasseteam.

3. Undervisning

Undervisningen er tilrettelagt, så skolen sikrer, at motiverede elever kan består eksamen. Elevernes faglige og arbejdsmæssige forskellighed indarbejdes i den daglige undervisning, hvor vanskeligheder med at gennemføre uddannelsen tages op.

Der iværksættes ofte særlige forløb individuelt eller i grupper for at sikre den enkelte elevs muligheder for at gennemføre, bl.a. som lektiecafé og lektiemodul.

Indsatser:

  1. Elevernes deltagelse og inkluderende undervisning, bl.a. studieteknik, elevers selvevaluering og lærerens brug af inkluderende undervisningsmetoder.
  2. Differentieret undervisning, bl.a. afvekslende undervisningsmetoder, to – lærerordninger, evalueringssamtaler, særlige tilbud til udvalgte elevgrupper og elevers og læreres viden om forskellige læringsstile.
  3. Køn , bl.a. kønsspecifikke læringsstile og undervisning rettet mod drenge og  anvendelse af IT, spil og konkurrencer i undervisningen.
  4. Tydeliggøre kriterier og mål i undervisningen, bl.a. en præsentation af skolens samlede kompetenceplan, en klargøring af de enkelte fags særlige sprog og muligheden for supervision.
  5. Lærer-elev relationen, bl.a. den gode klasserumskultur, anerkendelse af den enkelte elev og lærer i en konstruktiv dialog og samarbejde mellem studievejledere, klasseteam og faglærere omkring elever.
  6. Lektier og skriftligt arbejde, bl.a. tydelige og præcise krav i forbindelse med lektier og skriftligt arbejde, plan for skriftlige opgaver, angivelse af formålet med lektier og brug i klassen, træning i studieteknik og studievaner, lektiegrupper, lektiecafè og skrivebod.

4. Faglige og sociale tilbud

Ud over den planlagte undervisning tilbyder skolen en række supplerende tilbud.

  • Gruppen af sårbare elever tilbydes en særlig støtte i form af mentorordninger, IT-rygsæk, psykologbistand af kortere varighed og særlige uddannelsesforløb.
  • De talentfulde elever tilbydes at deltage i forskellige former for udfordring som Akademiet for Talentfulde Unge (ATU), Sciencetalenter (Sorø) og TeamDanmark.

Indsatser:

  1. Supplerende undervisning som frivillig undervisning/lektiecafe, læse- og skrivetræningskurser for henviste elever, turbokurser og ekstra undervisning til fagligt udfordrede elever, coaching i forbindelse med eksamen (eksamensangstkursus), elev til elev – undervisning.
  2. Specialpædagogisk støtte. SPS-beredskab på skolen, læse- og skrivescreening, IT-rygsæk, dialog med UU/grundskoler om problemelever, mentorordning, særlig støtte til elever med problemer hjemme eller fra uddannelsesfremmede miljøer, fokus på elever med psykiske problemer, bl.a. mulighed for psykologsamtaler og særlige forløb for elever med ex. ADHD.
  3. Vejledningstilbud. Tæt samarbejde ml. studievejleder, klasseteam og ledelse, mentorordning, teamlærer, studievejlederes årsplan for vejledning af elever og samarbejdet med team

5. Skolemiljø

Skolemiljøet skal sikre, at der er en kultur, hvor det er vigtigt at være til stede, at være forberedt og at være aktiv i undervisningen. Både det fysiske miljø, det sociale miljø og elevernes trivsel på skolen skal understøtte målene for et godt skolemiljø.

Indsatser:

  1. Det fysiske miljø, bl.a. studiepladser til elevarbejde, indeklima, stimulerende læringsmiljø, sunde og ergonomiske arbejdspladser på skolen, mulighed for motion i mellemtimer og efter skoletid
  2. Det sociale miljø, bl.a. sociale aktiviteter, en åben skole med musik og idræt, frivillige sociale tilbud og hjælp til dårligt fungerende klasser
  3. Trivsel på skolen, bl.a. trivselspolitik, indsats mod mobning, elevinddragelse, skolefester og cefé-arrangementer og kvalitetsmålinger af fysisk og socialt miljø på skolen
  4. Kvalitetsmål og handlingsplaner, bl.a. systematiske kvalitetsmålinger, handlingsplaner for elevundersøgelser og trivselsmålinger og analyser af elevsammensætningen

 

2014