5 elever fra Egedal gymnasium har vundet Cybermissionen 2022, mission 2 

 

Fredag formiddag blev det offentliggjort (for EG) at Frida, Carl, Benjamin, Albert (der mangler på billedet) og Oscar fra 1g på Egedal Gymnasium & HF er vindere af Cybermissionen 2022s (mission 2).  En national konkurrence lavet af Aalborg universitet i København med det formål at styrke elevers kompetencer indenfor it-sikkerhed og digital dannelse.

 

Alle 1g elever på skolen har deltaget i konkurrencen, hvor eleverne i grupper har løst forskellige IT- missioner med fokus på it-sikkerhed og digital dannelse. Gruppen som vandt konkurrencen havde lavet en kampagnefilm om Anna, der oplever at blive udsat for digital mobning. Filmen kan ses på skolens hjemmeside og sociale medier.

 

Frida, Carl, Benjamin, Albert og Oscar vandt Cybermissionen 2022 med følgende begrundelse ” ”Eleverne har lavet en rørende og stærk kampagnevideo med en høj produktionsværdi, som tilfører et visuelt lag til fortællingen om Anna. Videoen demonstrer en god forståelse for emnet online mobning og er et plug’n’play produkt, som kan overføres direkte til en kommunikationskampagne”.

 

De 5 vindere af konkurrencen og deres klasser skal på besøg på Aalborg Universitet i København i april, hvor der vil være præmieoverrækkelse og workshops om cybersikkerhed.

 

Tillykke 🙂

Se vinderfilmen i Youtube-linket her