Læs her syv forrygende digte skrevet af elever på EG ifm. vores klimahandledag:
’Bæredygtig indpakning’ af Silja
Frygten født af en finurlig følelse
Følelsen af, at alting vil forandres
Forandres til noget uvist
Noget ubevidst
Ubevidst magtesløshed
Magtesløshed som jeg beskylder mig selv for
For ikke at have spist plantebøf i går
Det er jo de små ting som tæller
Tæller mere end politisk indgriben
Indgriben illustreret som en fjern skikkelse
Skikkelsen som en skygge, ramt af sollyset
Sollyset som gør mig brændt og fregnet
Midt i oktober
Er det vores skyld? Er det vores ansvar?
Hvis ikke vi påtager os ansvaret
– hvem gør så?
Svaret er entydigt men mangelfuldt
Jeg har ikke svaret
Men jeg burde have svaret
Måske er det at finde på bunden af
min karton havremælk
”40% mindre CO2-udledning i indpakningen”
Det må gå
’Elegi for barndommen’ af Sophia, Anna, Clara og Büsra
Jeg husker dengang
da solen skinnede om sommeren
og græsset fra grønt
Jeg husker dengang
hvor en december morgen altid var hvid
og træerne stod nøgne i de frugtbare skove
Man ville vide at vinteren snart ville være omme,
når den var blevet for kold og barsk
Jeg husker dengang
Hvor jeg nød en is i midt juli
nu spiser jeg is i midt september
Jeg husker dengang
Hvor regnen var kendetegnet ved varme drikke og hygge
nu kendetegnes den ved ruin og oversvømmelse
Jeg husker dengang
Og tror ikke der kommer flere af dem
’I’m a pretty little parrot’ by Rebecca
I’m a pretty little parrot
I express myself through song
I spend my days singing to the rainforest
It is my home
Always have been
But will it always be?
In the background of my songs
The noise of my home being destroyed
Fills the forest
The screams of my brothers and sisters
Drown out my singing
Only at night
When the humans are sleeping
Is a quiet space
For me to sing my song
about my beautiful home
That tomorrow will be continued to be destroyed
so the humans’ homes can be built
‘Mí Casa’ by Zerin
Mí mama taught me más
Por ejemplo
how bailar
how comer
and how to get up again
Mí mama taught me más
That nos casa is being
destroyed
torn apart
en flameas
Mí mama told me más
That I can’t see tío anymore
él es gone
Como mí mama
Estoy alone
Freezing en d noche
llorar at night
Pero este es mí casa
‘Tankernes Turbulens’ af Oliver, Marcus og Muhammed
Jord er død
Mennesker i nød
Ikke mere kød
dyr vi skød
Jordens tomhed
forurening bliver ved
Vi er dødens smed
på jord vi slog ned
Ik mere kreatur
Ingen struktur
ødelagt natur
Ændret verdensur
For meget vrede
fører til skade
Muligheder vi må brede
Verden vi skal REDDE
’Death from above…’ by Mikkel
Death from above
as depicted by John
it’s like the wrath of every god to ever grace the
know-sphere
but it takes time
it takes as much time as it takes for the angels
to realise the devil won
as much time as it takes for every demon to laugh
at us for our patheticness
but it’s happening
You can see it on the devil’s face
His grin getting bigger as he slowly scorches the earth
He smiles as we drown in the ice we chose to
leave smelting
the devil killed god long ago
He did it with science
he just needs to kill earth too
we can turn that science on him
we can’t let his grin become a smile, a laugh of
insanity
we can choose between Deus Ex Machina
or Machina Ex Deus
we can still choose to save earth