KS
Kultur- og samfundsfaggruppen
KS er betegnelsen for faggruppen kultur og samfundsfag. 3 fag – historie B, religion C og samfundsfag C – samarbejder over 3 semestre om spændende temaer i faggruppen. Eksempler på temaer kan være Familien – hvordan er familiemønstret udviklet til forskellige tider?
Andre temaer kan være at studere et geografisk område – Områdestudier – Tyrkiet eller Kina – og her træder alle tre fag til med spændende tilgange, der alle tager udgangspunkt i det enkelte fag. Hvad er det gode samfund? eller Kulturmødet – hvad sker der? er andre eksempler på fælles temaer, der viser de store valgmuligheder i KS. Eneste begrænsning er, at der kun er tid til maksimalt fire temaer.
Arbejdsformen i faget danner baggrund for det afsluttende eksamensprojekt, hvor et tema fra undervisningen er udgangspunkt for udarbejdelse af en synopsis, som derefter evalueres mundtligt.