Engelsk

It’s the bomb 🙂

Engelsk er obligatorisk for alle skolens elever på minimum B-niveau.

Det er der en god grund til!

Det er svært at forestille sig at du ikke i dit liv efter gymnasiet kommer i situationer (på studiet, på arbejdet, på ferien) hvor du får brug for at udtrykke dig på og forstå engelsk – skriftligt eller mundtligt og sandsynligvis begge dele.

Udover den sproglige dimension af faget, hvor du altså lærer at forstå og udtrykke dig på engelsk, så handler engelsk i gymnasiet også om kulturelle, samfundsmæssige og historiske forhold i engelsktalende lande. Amerikansk og britisk kultur er noget der i høj grad påvirker os i Europa på alle områder og niveauer af vores samfund. Tænk musik, litteratur, film og TV, politik, osv. Det er alt sammen noget vi beskæftiger os med i engelsk.

Det behøver altså heller ikke nødvendigvis kun handle om grammatik og gamle bøger (hvilket der jo ikke er noget galt med). Det kan også handle om præsidentvalg, the Simpsons, tegneserier, Harry Potter, Pulp Fiction, the Beatles og meget mere.

3u (2012) fortæller om engelsk på Egedal Gymnasium og HF:

Videoen er et mediealternativ til information, der findes i tekstform på denne og øvrige sider. Åbner i Youtube.

På Egedal Gymnasium og HF har vi en super dynamisk og engageret engelskgruppe, som er en god blanding af nye, unge kræfter og ældre, erfarne lærere. Vi gør meget ud af hele tiden at tænke nyt og prøve nye ting af i undervisningen og dermed hele tiden udvikle faget og vores undervisning.