AP
Almen sprogforståelse (AP)
„Mit sprogs grænser er min verdens grænser“, sagde filosoffen Wittgenstein, og dette får du belyst i Almen Sprogforståelse.
Hvad skal vi overhovedet med grammatik?
Hvad har de sprog, du lærer i gymnasiet til fælles, og hvad adskiller dem?
Hvordan kan du hurtigt genkende og oversætte ord, der ser meget fremadartede ud?
I Almen Sprogforståelse samarbejder sprogene om kernestof fra de sprog, du møder i gymnasiet, og ideen er at sikre, at alle får et sprog til at tale om sprog med. Du kommer til at arbejde med analyse af sprog, analyse af ord og sætninger og lærer, hvordan sprog kan anvendes i forskellige sammenhænge.
AP er et forløb over tre måneder i grundforløbet, og her arbejder vi i dansk – og engelsktimerne og i en ugentlig latintime med sprogenes sammenhæng, sprogenes historie og sprogets funktion i hverdagen.
Når du har gennemført et forløb i Almen Sprogforståelse, er du godt rustet til at arbejde med sprog i alle dimensioner og alle fag i hele dit gymnasieforløb og godt forberedt til udforske din verdens grænser. Du kan:
- analysere helsætninger syntaktisk
- redegøre for sprogets kategorier med den præcise terminologi
- belyse forskelle mellem de sprog, du møder i gymnasiet med hensyn til ordforråd og orddannelser
- anvende din viden om sproglige genrer og sproghandlinger
- anvende din viden om sprognormer til at begå dig i nationale og internationale sammenhænge