HF

Denne video omhandler faget KS på HF, og er et mediealternativ til information, der findes i tekstform på denne og øvrige sider. Se i Youtube.

HF-uddannelsen på Egedal Gymnasium og HF er en moderne, toårig uddannelse med fokus på læring og faglig udvikling for alle. HF er for den målrettede elev, som gerne vil videre i uddannelsessystemet med anvendelig viden og faglige kundskaber i bagagen. Det er dét, det gælder om – både hvis du kommer direkte fra niende eller tiende klasse, men også, hvis du undervejs har været ude i verden og gøre dig andre erfaringer.
Formålet med HF er at klæde dig på til at overgå fra at være elev til at blive studerende – først og fremmest på de mellemlange, videregående uddannelser. Den toårige HF-uddannelse er nemlig primært rettet mod videre uddannelse som professionsbachelor og på erhvervsakademierne. Du kan læse mere om disse uddannelser, og de muligheder som ligger i en HF-eksamen, på UddannelsesGuidens adgangskort.

På Egedal Gymnasium og HF har vi et trygt og godt læringsmiljø, hvor faglighed og
fremtidsperspektiver naturligt går hånd i hånd. Inkluderet i uddannelsen har vi evalueringssamtaler og tutorordning. Disse ordninger skal hjælpe dig til at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, sådan at du til sidst kan vælge job eller  uddannelse på baggrund af de bedste kvalifikationer. Samtidig har vi på HF niveaudeling, hvilket betyder, at vi har fokus på netop dine ressourcer, og at du får faglig sparring netop der, hvor du befinder dig.
Det er vigtigt for os at tilbyde en uddannelse, som hjælper dig med at afklare, hvor du skal gå hen, når du bliver færdig hos os og har fået huen på. Det sker blandt andet i praktik- og projektforløb, hvor du får indsigt i, hvad der kræves af dig i fremtiden. Ved siden af de obligatoriske fag har vi desuden indrettet fire forskellige fagpakker, som er rettet mod uddannelser indenfor henholdsvis:

Sundhed & Natur – klik her for at læse om fagpakken,

Business & Iværksætteri – klik her for at læse om fagpakken,

Samfund & Idræt – klik her for at læse om fagpakken samt

Læring & Pædagogik – klik her for at læse om fagpakken.

Men skolen er mere end fag og faglighed! På Egedal Gymnasium og HF har vi et alsidigt og spændende, socialt liv, hvor der er noget for alle: Fester og festudvalg, studieture, fredagscafé, frivilligt arbejde, talentprogrammer og elevråd hører alt sammen med i pakken, hvis du vælger en uddannelse på Egedal. Det kan du læse meget mere om på hjemmesiden under ”skolens liv”.

Vi glæder os til at møde dig!
Lærerne på Egedal Gymnasium og HF

Videoen er et mediealternativ til information, der findes i tekstform på denne og øvrige sider. Åbner i Youtube.

For at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt en 2-dages introtur, hvor du lærer mange fra din årgang at kende og får mulighed for at knytte nye venskaber.

Du får tilbudt rådgivning og vejledning, mens du går på skolen. En af dine lærere vil fungere som tutor og derved følge og rådgive dig gennem hele dit uddannelsesforløb.