Kontakt

Egedal Gymnasium & HF
Gymnasievej 1
3660 Stenløse

Tlf: 4718 3300
Fax: 4710 7041

E-mail:   

Post@egedalgym.dk
EAN-nr:
CVR-nr:
5798 000 558 229
29 55 40 21

Studievejledning

studievejledning.jpg

Læs mere

Studiecentret

studiecentret

Læs mere

Lønpolitik

Egedal Gymnasium & HF

I Overordnet formål
Lønpolitikken skal skabe grundlag for en målrettet og fleksibel løndannelse, der kan understøtte skolens mål og værdier i sammenhæng med skolens personalepolitik. Lønnen skal afspejle og understøtte medarbejderens ansvar, kompetencer og kvalifikationer og sætte fokus på teamets og den enkeltes opgavevaretagelse. Lønpolitikken skal bidrage til at udvikle skolen og medarbejderne og til at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere.

Lønpolitikken skal være med til at sikre, at ledelsen og medarbejdere er informeret om, hvordan og hvornår lønforhandlinger foregår, og har kendskab til, hvilke kvalifikationer, indsatser og resultater der honoreres på skolen. Lønpolitikken skal udgøre fundamentet for en ensartet, gennemsigtig og sammenhængende praksis i forbindelse med lønforhandlinger på skolen.

Medarbejdergrupperne:
Lønpolitikken omfatter alle medarbejdere på Egedal Gymnasium & HF.


II Procedure
Ledelsen udarbejder i samarbejde med Samarbejdsudvalget et forslag til lønpolitik som drøftes i SU og efterfølgende forelægges bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter herefter den endelige lønpolitik.

På baggrund af institutionens generelle lønpolitik, der er vedtaget i bestyrelsen, bemyndiger bestyrelsen skolens ledelse til - inden for skolens økonomiske råderum - at udarbejde konkrete aftaler om lønforhold.

Skolens ledelse udformer efter forhandling med de relevante forhandlingsberettigede organisationer lokale aftaler om konkrete lønforhold.

De årlige forhandlinger finder sted i perioden september – november og således, at det er parternes fælles mål, at forhandlingerne skal være afsluttet inden udgangen af november.

I forbindelse med nyansættelser kan der aftales tillæg med virkning fra ansættelsestidspunktet. Engangsvederlag og resultatløn kan ligeledes aftales på andre tidspunkter.

Aftaler indgås skriftligt, og ikrafttrædelses- og evt. ophørsdato skal fremgå. Begrundelsen for tildelingen af tillæg/engangsvederlag skal angives i aftalen. Kvalifikation- og funktionstillæg er pensionsgivende (dog kan midlertidige funktionstillæg aftales som ikke-pensionsgivende). Engangsvederlag er ikke pensionsgivende.

Drøftelser af løntillæg/engangsvederlag kan foregå mellem den pågældende medarbejder og skolens ledelse.

Aftale om løntillæg/engangsvederlag underskrives af skolens ledelse (rektor eller den rektor bemyndiger hertil) og den forhandlingsberettigede organisation. Aftaleparterne er p.t.:

-    For lærere: skolens ledelse og GL-tillidsrepræsentant
-    For inspektorer: skolens ledelse og GL-centralt/DJØF
-    For administrativt personale under HK: skolens ledelse og HK-lokalafdeling
-    For pedelområdet: skolens ledelse og 3F lokalafdeling

Når lønforhandlingen er afsluttet, giver skolens ledelse medarbejdere, der er indstillet til tillæg, meddelelse om dette i form af et brev, der angiver beløbsstørrelse, varighed og begrundelse for tillægget. Når forhandlingsrunden er afsluttet, offentliggøres resultatet hurtigst muligt på skolens intranet.

Lønpolitikken evalueres hvert andet år i SU eller oftere hvis nogen af parterne ønsker det. Lønpolitikken og de aftaler der er knyttet til denne bortfalder med en overenskomstperiodes udløb, hvorefter der sker genforhandling.


III  Elementer i lønsystemet

Lønsystemet giver mulighed for følgende honorering (dog kan tjenestemænd alene tildeles engangsvederlag og resultatløn):

Kvalifikationstillæg ydes på grundlag af medarbejderens faglige eller personlige kvalifikationer, kvaliteten i opgavevaretagelsen og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel som varige tillæg, men kan, når der er særlige begrundelser herfor, ydes som midlertidige tillæg.

Funktionstillæg ydes for særlige funktioner, der varetages i en bestemt stilling. Det aftales hvilke funktioner der udløser tillæg og tillægget bortfalder når funktionen ikke varetages mere.

Engangsvederlag kan udbetales til medarbejdere som en anerkendelse af de særlige resultater og indsatser, medarbejderen har leveret i løbet af året.

Forhåndsaftaler er aftaler om at tillæg af en given form og størrelse knyttes til udførelsen af nærmere specificerede funktioner eller opnåelse af bestemte kvalifikationer. Når de fastlagte betingelser er opfyldt udmøntes de konkrete tillæg til den enkelte medarbejder uden yderligere aftale. Der kan indgås forhåndsaftaler mellem de forhandlingsberettigede parter.

Resultatløn er aftale om der udbetales løntillæg for en måleperiode i det omfang fastlagte kvantitative og/eller kvalitative mål er opnået.


IV Tillæg
Det er skolens ønske at honorere medarbejdere, der ekstraordinært højner skolens fysiske, administrative, faglige og pædagogiske niveau og som understøtter skolens strategiske og undervisningsmæssige målsætninger. Tildelingen sker ud fra en samlet vurdering af den enkelte medarbejders kvalifikationer i forhold til de kriterier, der fremgår af nedenstående.

Resultatorienteret og høj faglig og pædagogisk kvalitet
Opnåelse af resultater med en særlig høj faglig kvalitet og/eller udførelse af arbejdsopgaver, herunder undervisning, med ekstraordinær ansvarlighed, effektivitet og flair for pædagogik og proces.
Fleksibilitet og omstilling
Evne og vilje til at indgå i nye sammenhænge og løse nye arbejdsopgaver og evne og vilje til hurtigt og effektivt at sætte sig ind i og løse nye opgaver.

Nytænkning og kreativitet
Evnen til at tænke originalt og produktivt, til at udvikle og anvende nye og alternative metoder i løsningen af eksisterende og nye opgaver. Desuden også at kunne tænke fremsynet og strategisk.

Helhed og samarbejde
Evnen til at arbejde i team og grupper, til at kunne håndtere roller og fastholde helhed og sammenhæng med øje for skolens udvikling og interesser.

Attraktiv uddannelsesinstitution
At bidrage til at skabe en arbejdsplads med overskud og varme, at virkeliggøre skolens værdier og visioner, således skolen fremstår som en rummelig, inkluderende og attraktiv arbejdsplads.

Selvstændighed og initiativ
Evnen til at tage ansvar, til selvstændigt at løse sine opgaver og bevare overblikket i komplekse og/ eller pressede arbejdsopgaver. 

Vedtaget i SU den 10.11.08





Webdesign af Presentia