Kvalitetsudvikling

A: Elevtrivselsundersøgelse 2010- 2011           
Skolen gennemfører hvert 3. år en undersøgelse af elevernes miljø på skolen – en undervisningsmiljøundersøgelse. Vi foretog den sidste undersøgelse i 2008. Det følgende er ledelsens konklusioner på undersøgelsen og forslag til handlingsplan. Det samlede resultat er kommenteret af både elever og lærere, der har medvirket til at kvalificere ledelsens konklusioner. 

Undersøgelsen
Undersøgelsen blev gennemført i november 2010, hvor 84% af skolens elever besvarede et spørgeskema. Spørgeskemaet er opdelt i følgende områder: 1. Elevtrivsel sammen med demografi, selvopfattelse og adfærd, 2. Elevtrivsel i studieretninger, 3. Trivsel og risiko for frafald 4. Organisering, 5. Undervisere og undervisning, 6. Socialt miljø, 7. Fysisk miljø, 8. Egen motivation, 9. Udstyr og materialer.

Elevtrivsel måles på en skala fra 1 – 100, hvor >80 er en særdeles god vurdering, 70 – 79: god vurdering, 60 – 69: middel til god vurdering, 50 – 59: dårlig til middel vurdering, 40 – 49: dårlig vurdering, <40: meget dårlig vurdering.

Skolens resultat er præsenteret i en samlet konklusion for elevernes trivsel på Egedal Gymnasium & HF med anbefalinger til fokusområder.

Konklusioner
Samlet set giver ”Elevtrivselsundersøgelsen 2010” en fremstilling af elevernes vurdering af skolen som et sted, hvor de har lyst til at komme, hvor det faglige niveau er passende og hvor de i store træk trives godt. 83% kunne ikke tænke sig at gå andre steder.

Undersøgelsen sammenholder Egedal Gymnasium & HF med dels de regionale vurderinger og dels landsgennemsnittet som udtryk for en ”god – dårlig”-parameter. I forhold til landsgennemsnittet er skolen placeret i den laveste tredjedel. Tallenes validitet afhænger nok meget af ”stemningen” på de enkelte skoler, men tendensen er klar: der er områder, hvor vi efter elevernes vurdering skal prioritere vores indsats. Undersøgelsen viser, at skolens sociale miljø og undervisere vurderes højt, men skal vedligeholdes og styrkes for at fastholde elevernes trivsel. Elevernes egen motivation og skolens udstyr vurderes også højt, men har ikke den store effekt på trivslen. Undervisning, organisering og fysisk miljø vurderes relativt lavt og er områder, der ved forbedringer, kan løfte elevernes trivsel.

Undersøgelsen peger således på følgende områder, vi skal prioritere:
•  Det fysiske og æstetiske miljø
•  Skolens organisation, især ledelse, skemaplanlægning og kontoret
•  Undervisningsmiljøet i klasserne, især uro og elevers brug af IT

Handlingsplan
Handlingsplanen indebærer en yderligere kvalificering af de udvalgte indsatsområder med en beskrivelse af og målsætning for den specifikke indsats. Handlingsplanen skal foreligge senest d. 1.09.2011. Følgende områder indgår i handlingsplanen:

Fysisk og æstetisk miljø
Området skal inddrage undervisningsforhold i klasselokaler (bl.a. stole og borde), fællesarealer (især til gruppearbejde og ”hyggekroge”) og elevernes æstetiske oplevelse af skolens samlede rum. Mange idéer til forbedringer ligger allerede i den nuværende vedligeholdelsesplan og i kommissoriet for strategigruppen: Rum og lys. Det drejer sig bl.a. om forbedrede arbejdspladser og ”afslapningsområder”, forbedrede lysforhold i fællesarealer, kabling til IT og endelig skal der fokus på indeklimaet og fysiske forbedringer.

Skolens organisation
Inden for dette område er det især skolens ledelse og til dels skolens administration / kontor, der skal i fokus. Handlingsplanen skal yderligere tage stilling til elevernes vurdering af, om skolen er konsekvent overfor useriøse elever. Området skal belyses yderligere før en egentlig handlingsplan kan udarbejdes.

Undervisningsmiljø i klasselokaler
Området afgrænser sig fra områderne undervisere og undervisning, der generelt vurderes godt. Fokus er primært på uro i klasserne og elevernes brug af pc’ere i undervisningen. ”Uro i klasserne” peger på både pædagogiske tiltag og ledelse i klasserummet. Elevernes brug af pc’ere peger på, at skolen udarbejder en politik på området, at adfærd i undervisningen klargøres og reguleres og endelig at kabling i klasserum og fællesarealer gennemføres.

Beskrivelser og delkonklusioner
Spørgeskemaet blev besvaret af 84% af eleverne Svarprocenten er således et godt fundament for det videre arbejde med handlingsplaner.
Samlet set er elevernes vurdering af trivsel lidt under middel for stx (71 mod 74 på landsgennemsnit) og for hf (66 mod 69). Fordelt over klasser og årgange ses vurderingen som faldende jo senere eleverne er i uddannelsen.

Elevernes selvopfattelse i fremgår af oplevelsen af eget fagligt niveau, hvor 55% mener, at kun få er bedre og 29% at mange er bedre –  og sværhedsgrad, hvor 41% finder sværhedsgraden passende og 52% at det er svært, men det går.

Elevernes adfærd vises i forhold til pjækkeri inden for den sidste måned, hvor 55% slet ikke har pjækket, 37% nogle få timer og 6% 1-3 dage. 76% har afleveret obligatoriske opgaver, 20% har undladt en gang i mellem og 3% flere gange. 13% har inden for det sidste år overvejet at droppe ud, 87% har altså ikke de overvejelser. Tallene svarer til landsgennemsnittet og udtrykker, at 70% har høj tilfredshed og loyalitet, 17% har lav trivsel og høj loyalitet, mens 13% er i tvivl om valg af uddannelse / uddannelsessted.

I forhold til elevernes valgte studieretninger er trivselsvurderingen svagest i sproglige og bedst i naturvidenskab. Det fremgår, at især skolens fysiske miljø og organisering har svage vurderinger hos de sproglige.

Fokusområder
En samlet vurdering af de følgende fokusområder viser, at undervisning (65), organisering (63) og fysisk miljø (51) vurderes således, at de skal prioriteres som fokusområder. Øvrige områder ligger over 70 og skal derfor vedligeholdes.

Organisering
I forhold til landsgennemsnittet (66–68) er ledelse, kontor og skemalægning vurderet svagere (62–64). I de øvrige faktorer ligger EG på linje med andre. Dog skal der være fokus på, at ledelsen tager elevers forslag seriøst. Alt i alt skal der fokus på ledelsens rolle.

Undervisere
Vurderingen af lærerne (70) ligger på niveau med landsgennemsnittet (71): faglig dygtighed, engagement og evne til at formidle. Lærernes evne til at formidle stof og motivere elever bør dog prioriteres, især i 2.g og 1.hf.

Undervisning
Generelt ligger undervisningen (65) på niveau med landsgennemsittet.(66). Dog mangler eleverne arbejdsro i undervisningen og forstyrres af andres pc’ere.

Socialt miljø
Skolens sociale miljø (77) svarer stort set til landsgennemsnittet.(78).

Fysisk miljø
Det fysiske miljø (51) vurderes generelt lavt i forhold til landsgennemsnittet.(66). Det gælder både fysiske undervisningsforhold (stole, borde mm) og skolens indretning og udseende.

Egen motivation
Elevernes egen motivation og indsats (84) svarer til landsgennemsnittet (83).

Udstyr og materialer – især it
Skolens it – udstyr (adgang og funktionalitet) (69) vurderes højere end landsgennemsnittet (65).

Øvrige fokusområder
Elevernes vurdering af det sociale, fysiske og æstetiske miljø beskrives som positivt for det sociale miljø (75), negativt for det fysiske miljø(51) og negativt for det æstetiske miljø (36).

Det sociale miljø
Elevens opfattelse af klassens sociale miljø (77) vurderes som landsgennemsnittet og omfatter sammenhold, tryghed, stemning og støtte fra kammerater. Elevernes vurdering af skolens sociale miljø (74) vurderes også som landsgennemsnit og omfatter skolen som et rart sted at være, introduktion, sociale arrangementer og kontakt til andre elever fra andre klasser.

Det fysiske miljø
Vurderingen af det fysiske miljø (51) ligger under landsgennemsnittet.  Det omfatter de fysiske undervisningsforhold, vedligeholdelse og rengøring og indretning og udseende

Det æstetiske miljø
Vurderingen af det æstetiske miljø er også under landsgennemsnittet. Det omfatter en vurdering af undervisningslokalerne som inspirerende at være i, fællesarealer som spændende at opholde sig i og mange hyggekroge og udsmykning. Dog vurderes elevers indflydelse på indretning og udseende positivt. I de uddybende forklaringer fokuseres især på lav vurdering af stole og borde, indeklima, områder til gruppearbejde og lysforhold.       

Vil du læse hele rapporten, kan du klikke her

Ole Skov
10.06.2011


B: Medarbejdertrivselsundersøgelse
APV - en arbejdspladsvurdering på Egedal Gymnasium & HF foråret 2008.
Gennem et spørgeskema til 74 ansatte (lærere og TAP’ere) evaluerede skolen en række spørgsmål. Spørgsmålene drejede sig om følgende emner: skolens fysiske rammer og miljø, gennemførelse af undervisningen, mødestruktur, information og samarbejde, indflydelse og kommunikation, ledelsesstruktur og ønsker til fremtiden. Herunder ses resultaterne af undersøgelsen:

Resultater
Hvad er godt ved at arbejde på Egedal Gymnasium & HF?

• Det er et inspirerende sted at være med gode og engagerede kollegaer
• Det gode miljø mellem de ansatte skaber tryghed og glæde i arbejdet
• Lærernes muligheder for at forberede sig på skolen er gode
• Skolens indeklima er godt
• Ledelsens informationer til ansatte fungerer rigtigt godt
• Arbejdet i det ”nære” med kollegaer og elever fungerer rigtig fint
• Når der er problemer kan den ansatte trygt henvende sig til både kollegaer og ledelse

Hvad kan blive bedre? Hvad kan være forebyggende for stress?

• Der skal indrettes flere og bedre mødefaciliteter og lærerarbejdspladser
• Oprydning og rengøring i klasselokalerne skal forbedres
• Lærernes arbejde i klasseteam er uklart i forhold til roller, arbejdsområder og relationer til ledelsen
• Lærernes relationer til ledelsen er uklart i forhold til rammesætning af reformen og organisationens struktur
• Reformen har frataget noget af indflydelsen / meningen for nogle lærere
• Ansatte ønsker til stadighed at have fokus på arbejdsrelaterede lettelser i forhold til undervisning og administrative opgaver

C: KVALITETSSIKRING
Alle ungdomsuddannelser har et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Formålet er at sikre uddannelsens kvalitet og udvikling.

Rammerne for kvalitetssystemet er beskrevet i ”Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser”. Kravet om et kvalitetssystem er ministeriets rammer til at sikre en landsdækkende ensartet ungdomsuddannelse.

Det følgende beskriver, hvordan vi på Egedal Gymnasium & HF udmønter kravet om kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Egedal Gymnasium & HF udbyder to gymnasiale uddannelser: stx og hf. Det beskrevne kvalitetssystem omfatter alle dele af skolens virkefelt. Når der her ikke er nævnt en eksplicit skoleform, så vil en evaluering omfatte begge skoleformer.

1. Kvalitetssystemet

• En dialogisk og demokratisk orienteret skole, hvor interessen for det rigtige argument går forud for vane og hierarki
• Et åbent sted, hvor tolerance og forskellighed ikke står i modsætning til krav og respekt
• En levende kulturinstitution, hvor eleverne udfordres på alle deres sanser
• En faglig skole som ansporer eleverne med krav og udfordringer, der flytter deres grænser
• En lokal samarbejdspartner og et træfpunkt
• En ansvarsdelegerende skole, hvor aftalte roller og gensidige forventninger fortrænger nidkær kontrol
• Et smukt og velfungerende hus som vi er glade for og værner om
• En nysgerrig og eksperimenterende skole, hvor forandringer ses som udfordringer
• En skole med udsyn og fokus på internationale studiekompetencer
• En skole med blik for de naturvidenskabelige fags andel i den samfundsmæssige videndannelse

2. Mål og værdier.
Mål og værdier er et vigtig element i styringen af Egedal Gymnasium & HF’s kvalitetssystem. Egedal Gymnasium & HF ønsker til stadighed at være:

3. Ledelsens organisering
Skolens ledelse har ansvaret for at udforme og styre kvalitetssystemet. Ledelsens organisation og ansvarsfordeling er derfor vigtig for at forstå kvalitetssystemet. Samtidig er ledelsesteamet kun en del af vores organisationsmodel, der har elever, lærere og øvrige ansatte i centrum for organisationens mål om at skabe den bedste kvalitet i undervisningen.

Ledelsen er organiseret som et ledelsesteam med rektor, vicerektor og tre pædagogiske ledere, til dels at varetage den daglige administration og dels at forestå den strategiske planlægning og målsætning. Ledelsesteamets ansvar og funktion er tæt knyttet til dels sekretariatet (sekretærer og pedeller) og dels samarbejdet med elever, lærere og bestyrelse. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for skolens drift og udvikling.

Sekretariatet varetager sammen med ledelsesteamet den daglige drift og administration, hvorved forudsætningerne for skolens fortsatte udvikling etableres. I samarbejdet med elever, lærere og bestyrelse skaber ledelsesteamet endvidere forudsætninger for undervisningens kvalitet bl.a. i forhold til ressourceforbrug, uddannelsesudvikling og elev- / forældrekontakt.

4. Kvalitetssikring og evaluering
I forlængelse af skolens udvikling og daglige drift evaluerer vi hele tiden vores arbejde og elevernes udbytte af undervisningen. Det foregår formelt og uformelt i klassen, på årgangen, på uddannelsen, på hele skolen – og uden ophør. På Egedal Gymnasium & HF er det en naturlig del af de skolemæssige rutiner, at vi hele tiden reflekterer over og justerer vores praksis på alle områder. Det gør vi for at sikre, at skolens elever får den bedst mulige undervisning og eksamen.

Nogle områder skal have en særlig opmærksomhed, f.eks. nyetablerede indsatsområder, følger af eksterne interesser eller følger af forskellige strømninger og nyskabelser i det omliggende samfund.

Det følgende er de områder, som vi holder særligt øje med. Endvidere er mange dele af skolens virke og liv under løbende observation, analyse og opfølgning, selv om de ikke direkte er nævnt.

På Egedal Gymnasium & HF skelner vi mellem to former for selvevaluering. Dels de områder, der løbende overvåges og justeres - monitorering, og dels de områder der er genstand for større og mere omfattende evalueringer – enten obligatoriske eller selvvalgte områder.

4.1 Områder der løbende overvåges og justeres - monitorering
Værdigrundlag
Værdigrundlaget gennemgår kun sporadisk store ændringer. Når det sker, fylder processen meget i skolen. Rektor tilser derfor en løbende debat blandt lærere, elever og bestyrelse i de perioder, der ligger uden for.

Handlingsplan
En gang om året udarbejdes en ny handlingsplan for skolen. De mål, der er opfyldt fjernes og nye tilføjes. Rektor er ansvarlig for processen, og at de forelægges PR og bestyrelsen. Handlingsplanen lægges på hjemmesiden.

Ledelsens organisering
Rektor tilser løbende, at ledelsen er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelserne. Ledelsens organisering tages op på et møde i ledelsen mindst én gang årligt. En oversigt over ledelsens ansvarsområder og opgavefordelinger skal være tilgængelig på skolens hjemmeside

Eksamensresultater og indberetninger fra censorer
Det er vigtigt for skolen at udnytte censorers indberetninger som et eksternt input. Sammen med de faktisk afgivne karakterer er målet at vurdere kvaliteten af skolens arbejde. Hvert år laves en oversigt over karakterfordelingen i de enkelte fag / niveauer for de afsluttende hold. Censorindberetninger anvendes til justeringer af undervisningens organisering og evt. behov for efteruddannelse. Ledelsen er ansvarlig for aktiviteterne og de opfølgende justeringer på baggrund af indkomne beretninger og indsamlede data.

Udbud af studieretninger og valgfag
Skolens udbud af studieretninger og valgfag optimeres løbende, så det imødekommer elevernes ønsker og er i tråd med skolens visioner og mål. I løbet af sommeren forbereder teamledelsen næste skoleårs udbud på baggrund af tidligere års erfaringer og skolens ønsker om profilering og udvikling. Udbuddet høres blandt lærere og elever og vedtages i bestyrelsen, så det senest d. 1. november kan offentliggøres på hjemmesiden og i vores informationsmateriale til folkeskoler og forældre.

Eksterne evalueringer
Ledelsen er ansvarlig for muligheder for eksterne evalueringer, og at de personer, der er relevante for undersøgelsen, inddrages. Målet er at få så klare konklusioner for skolen som muligt om de specifikke resultater. Resultaterne fra eksterne evalueringer vil løbende blive lagt på hjemmesiden sammen med opfølgningsplanerne.

Undervisningsevalueringer
På alle undervisningshold gennemføres løbende en evaluering af undervisningen. Klasse og lærer evaluerer organiseringen og udbyttet af undervisningen med henblik på at forbedre praksis. I udgangspunktet er denne evaluering en sag mellem lærer og klasse, men evalueringer vil efter behov blive diskuteret på møder med klassens lærere og/eller ledelse (klassemøder, lærerforsamlingsmøder, teammøder, faggruppemøder mm).

Overgange – fra folkeskole til videregående uddannelser
Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse forløber i undervisningen gennem faglige introduktionsforløb og screeninger og som vejledning i de valg en gennemførelse kræver. Introduktionsforløbet for alle nystartede elever evalueres hvert år af introudvalget umiddelbart efter afslutningen af forløbet. Resultaterne fremlægges for PR og ER og benyttes i planlægning af det nye forløb. Ledelsen er ansvarlig for forløbet.
Gennemførelsesvejledningen foretages af studievejledere og evalueres af ledelsen i samarbejde med studievejlederne. Overgangen fra ungdomsuddannelse til de videregående uddannelser er fastlagt af eksamen og vejledning i de valg den enkelte elev skal foretage for at kvalificere sig til den ønskede uddannelse. Vejledningen foretages af Studievalg København. Evalueringen foretages af studievejledere og ledelsen.

Personalepolitik
Egedal Gymnasium & HF har en selvstændig personalepolitik, der er udarbejdet i et samarbejde mellem ledelse og lærere. Samarbejds- og Sikkerhedsudvalget (MIO) er ansvarlig for en løbende debat og justeringer. MIO præsenterer mindst én gang årligt den opdaterede personalepolitik, der lægges på hjemmesiden.

Lærerkvalifikationer
På baggrund af personalepolitik og Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) vurderer ledelsen behovet for faglig og pædagogisk ajourføring af den enkelte medarbejder. En samlet plan for behov for kompetenceudvikling og iværksat efteruddannelse fremlægges mindst hvert andet år. Skolens ledelse er ansvarlig.

Arbejdspladsvurdering og undervisningsmiljøvurdering
Skolen har pligt til hvert 3. år at gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV), hvor alle personalegrupper og elevrepræsentanter er inddraget. Sammen med en vurdering af undervisningsmiljøet resulterer analyserne i en opfølgningsplan, der indeholder konkrete handlinger til forbedringer. MIO og ledelsen har ansvaret for processen.

4.2 Nøgleområder, der er genstand for større evalueringer
Hvert år fastlægges nøgleområderne i forhold til en 3-årig plan. Nedenfor er en oversigt over de nøgleområder, som Egedal Gymnasium & HF har valgt for perioden 2006 – 2009. De enkelte områder kan udskiftes i forbindelse med en årlig debat om kvalitetssikring og handlingsplan. Efter oversigten følger et blad for hvert område, der nærmere beskriver mål, procedure, gennemførelse og opfølgningsplan.
De nyeste opfølgningsplaner vil løbende indgå i afsnit 5: Resultater og opfølgningsplaner

Nøgleområder 2008 - 2011

• Stx og HF uddannelserne (2008 - 2009 )
• Skriftligt arbejde (2008 - 2009 )
• Intern undervisningsevaluering (2008 - 2009 )
• Pædagogiske projekter (2009 - 2010)
• Frafald (2009 - 2010)
• HF (2009 - 2010)
• IT i undervisningen (2009 - 2010)
• Strategiproces (2010 - 2011)
• Undervisningsmiljø (2010 - 2011)
• Klasseteam og studieretninger (2010 - 2011)

5. Resultater og opfølgningsplaner
Det følgende er en oversigt over rapporter og opfølgningsplaner for de sidste år. Opfølgningsplanerne vil løbende blive indarbejdet i skolens visioner og mål og i de årlige handlingsplaner: 

Rapporter og opfølgningsplaner (link)

Oversigt over kvalitetssikring på Stenløse Gymnasium & HF – Monitoreringsområder

Område: Ledelses ansvarlig
1. Værdigrundlag: MA
2. Handlingsplan: MA
3. Ledelsens organisering: MA
4. Eksamensresultater: OS
5. Udbud af SR/valgfag: OS
6. Eksterne evalueringer: OS
7. Undervisningsbeskrivelser: MØ
8. Intro-forløbet: BG
9. Personalepolitik: KE
10. Lærerkvalifikationer: OS
11. Arbejdspladsvurdering: OS

Område:  Ansvarlig for undersøgelsen
1. Værdigrundlag: MA
2. Handlingsplan: MA
3. Ledelsens organisering: MA/OS
4. Eksamensresultater: Teamledelsen
5. Udbud af SR/valgfag: Teamledelsen
6. Eksterne evalueringer: OS/Ekstern
7. Undervisningsbeskrivelser: Alle lærere
8. Intro-forløbet: Teamledelse
9. Personalepolitik: GLsu
10. Lærerkvalifikationer: Teamledelse
11. Arbejdspladsvurdering : MIO

Område:  Tidspunkt for evaluering
1. Værdigrundlag: Løbende
2. Handlingsplan: April
3. Ledelsens organisering: April
4. Eksamensresultater: August
5. Udbud af SR/valgfag: September/Oktober
6. Eksterne evalueringer : Efter behov
7. Undervisningsbeskrivelser: Løbende
8. Intro-forløbet: August/September
9. Personalepolitik: Februar/Marts
10. Lærerkvalifikationer: Løbende
11. Arbejdspladsvurdering: Hvert 3. år

Område: Respondenter
1. Værdigrundlag: Alle
2. Handlingsplan: Elever/lærere
3. Ledelsens organisering: Elever/lærere
4. Eksamensresultater: Alle
5. Udbud af SR/valgfag: Alle
6. Eksterne evalueringer: Efter behov
7. Undervisningsbeskrivelser: Klasser
8. Intro-forløbet: Introklasser/lærere
9. Personalepolitik: Medarbejdere
10. Lærerkvalifikationer: Lærere
11. Arbejdspladsvurdering: Lærere/elev